Aeroland Preloader

3 teknikker til at opbygge relationer til ansatte

3 teknikker til at opbygge relationer til ansatte

photo of kristian-emil-larsen

Kristian Emil Larsen
21 Okt · 2 min læsetid

relationer
“Menneskelige relationer er ikke raketvidenskab - de er langt mere komplicerede”

Som travl leder er du nødsaget til at forholde dig til tusindvis af forskellige ting, hvor alt lige fra omsætning til optimering af forretningen, opbygning af motivation og skabelse af tillid spiller en stor rolle i din hverdag. 

Du oplever måske, at det kan være vanskeligt at opbygge stærke tillidsrelationer til alle dine medarbejdere, i den travle hverdag, hvor det er nemt at komme til at nedprioritere relationsopbygningen med dine ansatte, til fordel for de ovenstående fokusområder. 

Ikke desto mindre er det altafgørende at du bygger relationer som et led af at skabe tillid. 

Undersøgelser fra bl.a. den tyske professor i organisationsledelse, Guido Möllering og den amerikanske professor i ledelse, Dale Zand viser, at tillid er selvforstærkende, hvorfor det er afgørende, at du som leder vægter arbejdet med at opbygge relationer til dine ansatte højt.

1. Ønsk det bedste for dine ansatte uden egoistiske bagtanker

Den amerikanske professor, Roger Mayer, forklarer begrebet benevolence, som en afgørende faktor for god relationsopbygning.

Benevolence opstår når dine medarbejdere føler, at du i fuld oprigtighed ønsker at gøre noget godt for dem, uden nogen egoistiske bagtanker. 

For at arbejde med benovolence overfor dine medarbejdere, er det vigtigt, at du signalerer og handler ud fra en overbevisning om, at du vil det bedste for dine dem. 

Ved at opbygge rammer i kulturen, hvor der er plads til at vise interesse, omsorg og anerkendelse viser du, at du har medarbejderens trivsel som førsteprioritet i din ledelsesstil.

Som leder sætter du altid tonen, så for at  få tillidsfulde medarbejdere er du nødt til at vise dem tillid først. Som Richard Branson formulerede det: Hvis du tager dig godt af dine medarbejdere, så vil de tage sig godt af dine kunder. Det hele starter ved dig selv.

2. Vær åben og involverende

En anden metode du kan anvende til at opbygge tillidsrelationer udspringer fra den tyske sociolog, Niklas Luhmanns arbejde. Han mener, at tillid er personlighedsbaseret, hvilket vil sige, at det er vigtigt at du som leder er tillidsværdig blandt dine medarbejdere. 

Din fremstilling af dig selv er her afgørende for, hvordan dine ansatte anskuer dig. 

Som leder bør du være opmærksom på at give plads og invitere medarbejderne med i dine overvejelser så de føler sig hørt og inkluderet.

I stedet for at modarbejde medarbejdernes inputs bør du i stedet omfavne deres indflydelse. 

Spørg om råd, hjælp og ikke mindst feedback og du vil se dig se medarbejderne tage ansvar for de ting i beslutter i fællesskab.

3. Mindre autoritet, mere menneske

En tredje metode til at opbygge tillidsrelationer med dine medarbejdere er ved at lægge den hårde leder på hylden. 

Amy Cuddy, der er en amerikansk socialpsykolog understreger gennem hendes studier, at mange ledere i alt for høj grad udviser for meget hårdhed, styrke og dominans. 

Hvis du som leder ønsker en stærk tillidsrelation må du lære at balancere din autoritet med menneskeligt nærvær. En enkel metode hertil er ved at udvise imødekommenhed gennem et åbent og anerkendende kropssprog.