Aeroland Preloader

7 Effektive råd til at motivere medarbejdere til at arbejde mere

7 Effektive råd til at motivere medarbejdere til at arbejde mere

photo of kristian-emil-larsen

Kristian Emil Larsen
10 Okt · 5 min læsetid

motiver-dine-medarbejdere

Du kender det sikkert godt. Hvor svært det kan være at motivere deltidsansatte til at arbejde lidt ekstra. Særligt når du har brug for en ekstra hånd og tidspresset for alvor viser sig.

I et sidste øjebliks desperation, forsøger du atter at skriver rundt til hver medarbejder, i håb om, at bare én af dem vil hjælpe til i forretningen. Men ligesom forrige gang, ender du med det ene afslag efter det andet. Du må i stedet tøve til at aflyse dine personlige aftaler, for selv at dække vagten.

Nu kunne jeg give dig noget medlidenhed, men sandheden er, at du faktisk selv er ansvarlig for situationer som disse. Som leder er det nemlig dit ansvar at motivere dine ansatte. Formår du ikke at motivere dem, så må du selv træde til arbejdet. Men skal det ikke bare være slut med umotiverede ansatte? Jo, det synes jeg også. Derfor har jeg her samlet 7 metoder, du nemt kan anvende, til at få mere motiverede medarbejdere.

1. Motiver med frihed under ansvar

Det er står efterhånden meget klart, at vi mennesker trives bedst i frihed under ansvar. Frihed kan defineres som fraværet af tvang – men også som at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv, og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. 

Når du viser dine ansatte, at du har tillid til dem, ved at give dem mere ansvar, så vil deres naturlige trivsel også forøges. En afgørende metode hertil er, at opstille færre regler og i stedet overlade flere “her og nu” beslutninger til dine medarbejdere. 

Hvis du ønsker en højere motivation og ansvarsfølelse fra dit deltidspersonale, så husk også altid at se dem i et ligestillet lys med de der er på fuldtid.

2. Beløn motiverede medarbejdere med forfremmelser

Så snart du begynder at give dine medarbejdere mere ansvar, vil du hurtigt mærke en forskel i deres grad af motivation. Dine ansatte vil utvivlsomt reagere forskelligt på at få mere ansvar, hvor nogle vil vise mere motivation end andre.

Som leder kan det ofte være vanskeligt at huske dem, der efterlever dine forventninger, da dit fokus som regel er rettet mod de, der halter lidt bagefter. 

Det er dog afgørende, at de gode eksempler ikke bliver overset, da det ellers kan virke overflødigt for medarbejderne at levere den ekstra indsats. 

Beløn derfor de dygtigste og mest motiverede medarbejdere, så de føler sig værdsat. 

En god metode hertil, er at huske at give ros, men også feedback til ydeligere forbedringer. 

Spørg de ansatte, hvor deres ambitioner ligger. Såfremt de motiveres af ansvar er det også en god idé at give dem en forfremmelse.  

3. Imødekom medarbejdernes ønsker om fridage

Ofte er det unge mennesker med en travl hverdag, der er sværest at motivere. Det er faktisk ikke så underligt igen. Unge medarbejdere skal udover arbejdet også passe skole, relationer og ikke mindst dem selv.

Som du nok kender det fra dit eget liv, så kommer der indimellem en fest, et bryllup eller lignende, der virkelig er værd at se frem, og som du utvivlsomt ønsker at deltage i.

Problemet er blot, at chefen på arbejdet har tildelt dig en vagt på denne særlige dato, hvor du bare er nødt til at få fri. 

Chefen er dog ligeglad. Han har ikke i sinde at gøre noget ved det, da det i hans optik blot er lidt ekstraarbejde.

Ofte er det chefer af denne karakter, der selv har sværest ved at motivere deres medarbejdere. Ligeledes er det denne type chef, der aldrig får hjælp når han skriver rundt til hver medarbejder. 

Ironisk ikke? Som leder sætter du standarden for, hvor meget man hjælper hinanden. Derfor kan du ikke forvente at dine medarbejdere vil hjælpe dig, hvis ikke du vil hjælpe dem først.   

I dag er manglende hjælp fra lederen den største årsag til at deltidsansatte forlader deres jobs, og samtidig er det den største årsag til umotiverede medarbejdere. 

Som leder er det vigtigt, at du opfylder dine ansattes ønsker om fridage, hvis du ønsker, at de skal motiveres til at arbejde mere. 

Der findes adskillige metoder til at holde overblik over ansattes vagtønsker og samtidig imødekomme dem.

Har du altid dine deltidsansattes vagtønsker i mente når du lægger din vagtplan, så vil du også opleve en større tilfredstillelse ved at arbejde i din forretning, og deraf en større motivation for at hjælpe dig tilbage.

4. Tilbyd mad under eller efter arbejde

Deltidsansatte er som nævnt ofte studerende, hvilket betyder at deres økonomi til tider kan være en anelse presset. 

Ved at tilbyde mad og drikke under eller efter arbejde skaber du en følelse af, at de sparer et måltid, hvilket kan skabe en øget motivation til at komme på arbejde. 

Sådanne ting vil altid ligge i baghovedet som en motiverende faktor, når medarbejderne tager stilling til at skulle arbejde. Det er derfor en nem og billig måde, hvorpå du kan skabe rammerne for mere motivation blandt dine ansatte.

5. Gør det nemt for ansatte at tilgå vagtplanen

Deltidsansatte belyser gang på gang vigtigheden i at have et overblik over, hvornår de skal arbejde. Gør det derfor nemt for dine ansatte at forholde sig til vagtplanen ved at anvende et nemt og overskueligt vagtplansystem.

6. Kombiner data med dopamin

Dopamin kaldes ofte hjernens lykkemiddel. Det er et stof i hjernen der udløser en belønningstilstand.

Ofte er kombinationen med teknologi og dopamin blevet kritiseret, da platforme som f.eks. Snapchat er kendt for at skabe afhængighedslignende tilstande blandt unge mennesker. 

Dog findes der tilfælde, hvor teknologi og dopamin kombineres på en sund måde til at skabe større medarbejdermotivaiton. Relion gør eksempelvis dette ved at visualisere den øknomiske gevinst der er, ved at tage en vagt og samtidig vise, hvor meget dine ansatte har arbejdet.

7. Hav et større formål

Virksomheder med et klart formål tiltrækker de dygtigste medarbejdere og har samtidig de mest loyale kunder.

Når formål og passion kombineres, skaber det ikke blot mere motiverede ansatte, men også medarbejdere der føler sig som en del af noget større. 

Derfor er det afgørende, at du driver din virksomhed med et klart formål. Det kan være I skal være den bedste sandwichbar i landet eller at I skal have de mest tilfredse kunder, der er tonsvis af muligheder. Det vigtigste er blot, at du og din stab brænder for formålet. 

En god måde at finde din virksomheds formål og værdier, er at snakke med dine ansatte om hvad de brænder for og hvad de ønsker at skabe sammen med dig. 

Når I sammen har defineret formålet, bliver det nemmere at opstille nogle klare målsætninger, som I sammen kan jagte hver eneste gang I er på arbejde. 

Driver du din virksomhed på denne måde vil du utvivlsomt se en enorm forøgelse af dine ansattes motivation.